Corona retningslinjer til Amager Cup 2021

  • Opdateret 12.08.2021

Forsamlingsforbuddet er pr. 1. august 2021 hævet til 500 personer. Både udøvere, trænere, dommere mv. tæller med i det samlede antal. 

Dertil må der være op til 1.000 tilskuere til breddeaktiviteter. Hvis det samlede antal overstiger 500 personer (udøvere og tilskuere) er der krav om coronapas. Husk, at der her gælder en aldersgrænse på 15 år i forhold til de almindelige regler om coronapas. 

Afstandskravet og arealkravet om 2 m2 pr. person er ophævet fra 14. august. 

Grundet ovenstående regler er det besluttet, at der til Amager Cup maksimalt må befinde sig 500 mennesker i hallen på samme tid.  

Dertil vil nedenstående corona-retningslinjer gælde under Amager Cup 2021. 

Amager Cup Covid-19 retningslinjer:

  • Symptomer? Så bliv hjemme!

Bliv hjemme, hvis du har symptomer på COVID-19, eller hvis du har været i kontakt med eller bor sammen med en person, der er testet positiv.

  • Vask hænder tit eller brug håndsprit

Alle bør vaske eller afspritte hænder både ved ankomst og afgang fra hallen, samt før og efter kamp. 

  • Begræns fysisk kontakt

For at begrænse den fysiske kontakt, er det besluttet at der ikke vil være hilsepligt efter kampene. 

  • Undgå større forsamlinger

Vær opmærksom på at overholde det gældende forsamlingsforbud.

Som tilskuer, hold afstand og bed andre tage hensyn. 

  • Brug af fælles rekvisitter

Der må gerne benyttes fælles rekvisitter som overtrækstrøjer. Men vi anbefaler, at hvert hold har egne skiftetrøjer i tilfælde af ens spilledragter mellem to hold. 

Derudover henviser vi til de øvrige gældende regler og forholdsregler fra de offentlige myndigheder.

Hvis I har spørgsmål, så er I altid velkommen til at skrive eller ringe til os.

Med venlige hilsner

Amager Cup

Luk menu